Oneness blessing - Deeksha
 

Velkommen til Oneness-blessing.dk

Denne website omhandler Deeksha-arrangementer, som vi arrangerer i Århus og det midtjyske område. Bag denne website står en gruppe på 7 venner, der alle er Deeksha-givere.

Kommende arrangementer i Århus:

En aften med Deeksha

- også kaldet Oneness Blessing.

”A phenomenon where Grace reaches out to you”.

Deeksha kan hjælpe dig til at finde indre fred og opleve mere samhørighed med andre. Den kan desuden føre til en tilstand af ”flow”, dvs. en tilstand hvor der er en oplevelse af at være i harmoni med livet og af at livet samtidig ”samarbejder” med dig.
Kom og oplev en energi-overførsel, der intensiverer din udviklingsproces. To timer, hvor du vil modtage en eller flere blessings.

Tid: 9/12 · 23/12 · 4/1 · 18/1, 1/2 · 15/2. 1/3 · 15/3 · 21/4 · 5/5 · 19/5 · 9/6 · 23/6
Alle dage kl. 19 - 21. (Bemærk at enkelte aftener foregår på mandage!)
Sted: Århus - Mejlgade 28, over gården, 2. sal.
Pris: 100 kr pr. aften (rabatkort: 5 aftener 300 kr).
Info: www.oneness-blessing.dk

 

AFLYST: Gratis juleseminar i Århus med Bruhn og Cecil

Lørdag den 19. december kl. 15 - 18

 

 

Bliv Deeksha-giver!

For første gang er det muligt at blive initieret til deeksha-giver i Danmark!

Det er lykkedes os at få Anette Carlstrøm til at komme til Århus igen, og vi kan derfor byde velkommen til et dybdegående kursus 2.-3. januar 2010, hvor du får mulighed for en fordybelse af din bevidsthed, at finde fred, forløse din lidelse, få kontakt med nåden og din indre Guddommelighed. Du vil modtage mange deekshaer.

Kurset vil indeholde undervisning, flere øvelser og guidede meditationer. For at forstærke processen og dine oplevelser, vil kurset foregå i tavshed. D.v.s. at deltagerne ikke taler med hinanden under selve kursusforløbet, men der vil selvfølgelig være løbende dialog med Anette.

Søndag eftermiddag vil alle, der har lyst, blive initieret til at blive deekshagivere. Det betyder, at du efter kurset selv kan give deeksha til andre.

Kurset til foregå på let forståeligt engelsk !

Alle deekshagivere er velkomne til at deltage i kurset gratis!

Tid og sted
lørdag d. 2. januar kl. 10-17
søndag d. 3. januar kl. 9-17
Det foregår i Centret for Dybdeterapi, Kystvejen 5, 8000 Århus C

Praktisk informaltion
Pris kr. 1700, betales i kontanter ved indgangen

Der serveres kaffe- og te. Madpakker medbringes. Medbring også hjemmesko, da man ikke må have sko på i lokalet. Tag evt. også et tæppe og en pude med, madrasser forefindes på stedet.
Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde overnatning.

Skriv navn, adresse, mail og tlf.nr. på din tilmeldelse til milans@mail.dk

(Deekshagivere bedes også tilmelde sig, så vi har lidt overblik på deltagerantallet og skriv at du er deekshagiver.)

 

Andre arrangementer i det østjyske: Se her

 

Deeksha i Århus

 

 
 Copyright 2008: The Golden Gang · Webmaster: Tao Design